Hjælp til login
Restaurant Lyngbygaard Golf

Et af Danmarks flotteste klubhuse danner ramme om det, vi har valgt at kalde Restaurant Lyngbygaard Golf.

En restaurant som er en integreret del af klubhuset og hvor "enkelt og ukompliceret" er nøgleordene, i så vel indretning som anretning. Atmosfæren er hyggeligt og hver enkelt servering sker med samme omtanke, hvad enten det er smørrebrød og kildevand efter en runde golf, stor frokostbuffet eller blot en kop eftermiddagskaffe. Alt dette er med til at tilføre Lyngbygaard en restaurant hvor kvalitet og smag vægter højere end fine fornemmelser.
Derfor er restauranten naturligvis åben for alle, også selvom du ikke spiller golf.
Til daglig kan køkkenet tilbyde et udvalg af lækkerier og klassikere med rødder i det danske køkken.

Baren byder alt fra kolde fadøl til liflige læskedrikke, et udvalg af klassiske cocktails samt et vinkort sammensat netop til Lyngbygaard. 

Fra restauranten er der direkte udgang til den flotte 150 m2 nordvendte sommerterrasse som råder over en førsteklasses udsigt over 8 af banens huller. Her vil det hele sommeren være oplagt at nyde en lækker forfriskning fra vores flotte bar eller blot falde hen og lade sig betage af udsigten.
I husets sydlige ende finder du "Pejsestuen", et lokale som indbyder til afslapning og hygge såvel som afholdelse af møder og konferencer samt private selskaber.