Mission og vision
Mission
Missionen er at yde mere end forventet hvad angår kvalitet, service og standard. Vi vil altid sørge for, at medlemmer og gæster har en god og udfordrende golfoplevelse uanset golfhandicap. Golfbanen og træningsfaciliteterne er blandt Danmarks bedste, og faciliteter som klubhus og restaurant skal sammen med vores serviceniveau danne rammen om det perfekte besøg - hver gang.
Vision
Visionen er, at Lyngbygaard Golf skal være førende og kendt for høj kvalitet i alle detaljer. Ikke blot hvad angår selve banen, men også når det gælder faciliteter og serviceniveau. Det skal være stedet, hvor medlemmer og gæster mødes med venner og netværk for at slappe af og nyde den positive atmosfære. Samtidig er det stedet, hvor man kommer igen og igen for at blive udfordret af én af Danmarks absolut bedste golfbaner.
