Deltagere:
Jens Bjørn Poulsen, Hanne Johannsen, Jacob Søgaard Jacobsen, Helle Møller Albrecht, John Finmann, Christian Phillip, Lars Bremer og Anders Dahlstrup
Velkommen og godkendelse af dagsorden.
Dagsordenen blev godkendt.
Orientering fra direktøren
Christian oplyste, at mål for banen for år 2026 som min. er en fastholdelse af det høje kvalitetsniveau. Der er p.t. særligt fokus på teestederne, så de ikke får karakter af et ’skildpadde-skjold’.
Driving range forventes udvidet med fire pladser med måtter, der etableres mellem akademiet og arealet med de nuværende udendørs måtter ud mod Lyngbygårdsvej.
Christian oplyste, at klubben har fået afslag på den fremsendte ansøgning til Aarhus Kommunes anlægspulje vedrørende tilskud til opgradering af driving range. Christian og Helle drøfter håndteringen heraf i forhold til de opstillede forudsætninger for kommunens tilskud.
Anders spurgte til regel, hvis en golfbold rammer en robot, der er i drift. Jens følger op på, at dette eventuelt tydeliggøres i klubbens lokalregler.
På medlemssiden havde klubben pr. 1. december 2025 i alt 1.300 aktive medlemmer, svarende til en tilgang på 383 aktive medlemmer i år 2025.
Orientering fra formanden
Jens oplyste, at der i henhold til regler for idrætsforeninger er indhentet ’børneattester’: Christian og Jens har sammen med Jeppe Thomsen, Juniorudvalget identificeret de personer, hvorfra skal indhentes ’børne-attester’. Attesterne er alle indleveret og har ikke givet anledning til bemærkninger.
Jens gjorde opmærksom på, at ’Brasseriet’ fejrer 1 års jubilæum, søndag den
7. december 2025.
Økonomirapportering 2025
Helle oplyste, at der følges tæt op på den aktuelle økonomirapportering, herunder korrekt bogføring af en række poster.
Der blev godkendt følgende rammer for udgifter for resten af år 2025:
– Tre gange vintertræning for elite/juniorer. Udgiftsramme kr. 9.000.
Ansvarlig: Lars
– Indkøb af vin/bolde til turneringer m.v. Udgiftsramme kr. 7.000.
Ansvarlig: Jens
Økonomi 2026
Helle gennemgik det udsendte oplæg til budget 2026 for klubbens sportslige aktiviteter. Budget 2026 for sportslige aktiviteter blev godkendt.
Budget 2026 for elite-/juniorudvalget blev behandlet med følgende kommentarer:
– Elite-/juniorudvalget kan i sit arbejde forudsætte et uændret tilskud fra
klub og erhvervsklub i år 2026, svarende til det forudsatte tilskud i udvalgets
oplæg til budget.
– Det er endnu uafklaret, om nuværende sponsorat til juniorudvalget
forlænges.
– Det er en forudsætning, at elite-/juniorudvalgets arbejde som min. giver
et nul-resultat. Der kan således ikke afholdes omkostninger, som der ikke
er dækning for.
Ud fra det fremsendte budget, hvor der budgetteres med underskud for
udvalgets aktiviteter, forudsættes således en omkostningsreduktion
og/eller yderligere indtægter i form af sponsorater el.lign.
– Budgettet, med ovennævnte forudsætninger og kommentarer, godkendes
for så vidt ramme for tilskud fra klub/erhvervsklub og de budgetterede
aktiviteter.
Priser, herunder kontingenter, behandles på bestyrelsesmøde
den 27. januar 2026.
Helle foreslog, at kriterierne for ’studiemedlemskab’ ændres, så det ikke forudsætter studiekort, men ændres til ’unge, op til 30 år, der er under fuldtidsuddannelse’. Det vil således også fremadrettet omfatte bl.a. unge lærlinge. Dette blev godkendt af bestyrelsen og vil blive indarbejdet ved den kommende opdatering af kontingenter for år 2026.
Donationer
Jens oplyste, at der p.t. er modtaget knap 120 donationer á min. kr. 200 (som er en forudsætning for momskompensation for klubben, dvs. kompensation i størrelsesordenen kr. 300.000 årligt i de seneste år).
Det blev besluttet, at årets donationer anvendes til følgende:
– Spejl(e) på driving range
– Tilskud til nye måtter på driving range
Rekruttering og fastholdelse
For at understøtte onboarding af eksisterende golfspillere, der flytter til Lyngbygaard Golf Klub, vil der fra 2026-sæsonen blive sendt mails til nye medlemmer med bl.a. følgende indhold:
– Orientering om ’klubber-i-klubben’
– Orientering om klubturneringer og øvrige klubaktiviteter
– Orientering om muligheder for træning
Der vil samtidig blive efterspurgt feedback til sekretariat, bestyrelse og ’klubber-i-klubben’.
Mails forventes fremsendt flere gange i løbet af sæsonen, forventeligt første gang i april 2026. Jens og Christian er ansvarlig for indhold og udsendelse af disse mails, der vil blive fremsendt på vegne af bestyrelse og sekretariat.
Indhold og form for fremadrettede fælles træningsaktiviteter, der tilbydes via klubben, vil blive behandlet på førstkommende bestyrelsesmøde.
Opfølgning på opgaveoversigt
Eventuelt
Intet.
Næste bestyrelsesmøde er planlagt til tirsdag den 27. januar 2026.