Deltagere:
Jens Bjørn Poulsen, Hanne Johannsen, Jacob Søgaard Jacobsen, Helle Møller Albrecht, John Finmann, Christian Phillip og Anders Dahlstrup
Afbud: Lars Bremer
Velkommen og godkendelse af dagsorden.
Dagsordenen blev godkendt.
Orientering fra direktøren
Christian oplyste følgende:
For at understøtte en god spilleoplevelse med et godt flow vil der være fokus på at slå bolde sammen i 3-/4-bolde på de tidspunkter, hvor der er flest bookinger.
I år 2026 er målet endvidere, at marshalls bl.a. hjælper med følgende, idet marshall-funktionen er en servicefunktion for klubbens medlemmer:
Orientering fra formanden
Jens oplyste, at der den 20.-21. marts 2026 afholdes repræsentantskabsmøde for DGU, i Odense. Jens deltager gerne. Øvrige bestyrelsesmedlemmer indmelder eventuelle ønsker til deltagelse i repræsentantskabsmødet til Jens, hvis der er én mere, der ønsker at deltage.
DGI Østjylland afholder den 10. marts 2026 kl. 18.30-21.00 netværksmøde i Aarhus Golf Klub. John Finmann deltager som repræsentant for Lyngbygaard Golf Klub.
Bestyrelsen har indstillet Lyngbygaard Golf Klub til ’Årets golfklub’ i DGU. Nomineringen af den klub, der bliver ’Årets golfklub’, vil ske på DGU’s repræsentantskabsmøde i marts 2026.
Jens oplyste, at han og Helle – sammen med Christian – havde haft et møde omkring de økonomiske sammenhænge mellem klub og center, herunder de foreliggende leje- og managementaftaler. Christian har været behjælpelig med at give dette indblik. Der er aftalt et efterfølgende møde med centret, der forventes afholdt i marts 2026.
Bestyrelsen drøftede håndtering af kontingent i forhold til skat m.v. for nogle få medlemmer, der har fået betalt sit kontingent som en del af f.eks. en sponsoraftale eller betalt på anden vis. Konklusionen heraf blev, at det er bestyrelsens vurdering at dette er at betragte som et skattepligtigt gode, som det enkelte medlem har ansvar for at håndtere korrekt skattemæssigt.
Økonomirapportering for klubaktiviteter
Helle oplyste, at der er fulgt tæt op på den aktuelle økonomirapportering, herunder korrekt bogføring af en række poster. Der holdes den 23. februar 2026 møde med center og ekstern revision med gennemgang og forventet færdiggørelse af 2025-regnskab for Lyngbygaard Golf Klub.
Budget 2026 for de sportslige aktiviteter udviser et budgetteret nulresultat.
Kontingent og priser 2026
Christian oplyste, at der for år 2026 er foretaget prisjusteringer for greenfees, bagskabe og buggy årskort.
Christian gjorde i samme forbindelse opmærksom på, at benyttelsen af buggies alene er til spil på banen, hvor buggy kan anvendes fra en time før booket tee-tid og indtil en halv time efter afsluttet runde.
Fastsættelsen af kontingent indgår som punkt på den kommende generalforsamling, jf. klubbens vedtægter.
Generalforsamling 2026
Årets generalforsamling for Lyngbygaaard Golf Klub er planlagt til den
25. marts 2026.
Jens og Christian sørger for rettidig udsendelse af indkaldelse til generalforsamling, jf. klubbens vedtægter. Christian sørger samtidig for, at indkaldelse bliver hængt op på opslagstavle i Lyngbygaard Golf.
Ambitioner og tanker om fremtidens LYG
Der har i 2. halvår 2025 været udsendt spørgeskemaer til ’klubber-i-klubben’, hvor bl.a. eventuelle ønsker fra de enkelte ’klubber-i-klubben’ er indmeldt.
På baggrund heraf vil muligheden for at imødekomme nogle af disse ønsker blive undersøgt. Helle indkalder til møde, med deltagelse af Jacob, John, Hanne og Helle, så oplæg til dette kan indgå som punkt på førstkommende bestyrelsesmøde, den 17. marts 2026.
Træning og fælles undervisning
Fordelingen af årets træningstimer til bl.a. begynderhold, junior/elite og øvrig undervisning via klubben, blev fastlagt.
Der blev samtidig udtrykt ønske om et medlemstilbud med kortere kurser ved klubbens trænere.
Lokalregler og robotter
Håndteringen af robotter indgår p.t. som en del af lokalreglerne og er den mulige håndtering i henhold til golfreglerne.
Orientering om begynderforløb 2026
John og Jacob orienterede om de planlagte begynderforløb i år 2026, hvor
der er planlagt – og kalenderfastsat – i alt 14 hold á op til 12 deltagere og
5 ’turbo-hold’ i år 2026. Datoer og priser for begynderforløbene vil blive lagt op på klubbens hjemmeside.
John oplyste samtidig, at der foreligger årshjul for begynderudvalgets arbejde.
John og Jacob tager kontakt til ’klubber-i-klubben’, så orientering fra ’klubber-i-klubben’ indgår som en del af begynderforløbene. Endvidere tages kontakt til Lone Krogsgaard med henblik på rekruttering af frivillige til deltagelse på bl.a. de ugentlige begyndermix.
Opfølgning på opgaveoversigt
Eventuelt
Intet.
Næste bestyrelsesmøde er planlagt til tirsdag den 17. marts 2026.