SENIORKLUBBEN – SENIORGOLF I ÅRHUS SAMLER FOLK FRA HELE MIDTJYLLAND

Lyngbygaard Golf tilbyder også en klub for seniorgolfere. Seniorklubben er åben for alle medlemmer af 18-hulsbanen (m/k), der er fyldt 50 år eller fylder 50 år inden udgangen af 2019.

Vi lægger vægt på at have et godt socialt samvær med hinanden både under og efter spillet, og den månedlige afslutning med fællesspisning og præmieuddeling er derfor meget vigtig.

Og vi vil stadig gerne vinde!

Pensionistgolf – et oplagt tilbud til pensionister

Seniorklubben er en glimrende mulighed for pensionister, der kan lide at spille golf og ønsker hyggeligt socialt samvær med andre.
Golf er, og har i flere år været en populær beskæftigelse blandt pensionister (heraf navnet pensionistgolf). Med motion og masser af frisk luft, er det en glimrende måde at holde sig i gang på og mødes med andre.
I seniorklubben kan pensionister samles om det de gør bedst; nemlig det at spille golf.

Ud over seniorklubben har vi også begynderhold seniorer.

Seniorerne spiller hver mandag
Seniorgolfspillerne spiller hver mandag (helligdagene undtaget) på 18-hulsbanen, hvor der er reserveret starttider fra kl. 12.30, og der er mulighed for at tilmelde sig tidlig eller sen start (til kl. 13.30).

Har du spørgsmål til seniorgolf og begynderforløb, er du mere end velkommen til at kontakte os på tlf. 87441070 eller info@lyg.dk.

Hent den seneste nyhedsopdatering fra seniorklubben her.

Mandagsgolf
Vi spiller hver mandag (helligdagene undtaget) på 18-hulsbanen, hvor der er reserveret starttider fra kl. 12.30, og der er mulighed for at tilmelde sig tidlig eller sen start (til kl. 13.30).

Vi forventer at første spilledag i sæsonen bliver mandag den 1. april 2019.

Der er månedlige afslutningsmatcher med gunstart – første gang mandag d. 29. april – og derefter 27. maj, 1. juli, 29. juli, 26. august, 23. september.

Vi holder sæsonafslutningsmatch mandag d. 21. oktober 2019 bl.a. med kåring af vinderen af Order og Merit. Alle afslutningsmatcher er med fællesspisning og præmieuddeling.

Spilform
Vi spiller normalt Stableford (men også andre spilformer som Greensome og Foursome). Vi regulerer handicap efter hver runde.
Vi spiller i 3- eller 4-bolde og damer og herrer blandes i boldene.

Tilmelding
Tilmelding skal ske på golfbox senest søndag kl. 18.00, hvorefter startlisten vil være tilgængelig på golfbox senest mandag kl. 09.00.

Pris
Det koster kr. 300,- for hele sæsonen. Du indbetaler beløbet inden sæsonstart på kontonummer:
4695 4695502133. Som ny har du mulighed for at spille med gratis en eller to gange.

Gæster
Medlemmer af seniorklubben må invitere en gæst med til de 5 månedsafslutninger. Du må dog kun tage den samme gæst med 2 gange.
Medlemmer af 9-hulsbanen må gratis deltage 2 gange i afslutningsmatcherne.
Medlemmer af LYG’s 9-hulsbane kan på samme måde efter invitation deltage 2 gange i afslutningsmatcherne.

Sponsorer
Sponsorer til præmier til vore månedsafslutninger er meget velkomne.

Kontaktpersoner
Bent Bjerregaard Thomsen
Tlf. 42324196
bent.b.thomsen@stofanet.dk

Bliv medlem
Lær at spille golf
Vores medlemsfordele
Bestil en tid
Book en lektion
Se menukort
Kontakt os

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret omkring, hvad der sker i klubben. Nyhedsbrevet vil indeholde nyt fra sekretariatet, banen, restauranten, klubber-i-klubben, kommende arrangementer m.m. og vil i sæsonen udkomme en gang i måneden.