Medlemskaber

BLIV MEDLEM

Medlemskaber

Uanset om du er etableret golfspiller eller helt ny i sporten, er der plads til dig hos Lyngbygaard Golf. Vi har mange forskellige medlemskaber at vælge imellem, så der er mulighed for at finde præcis det medlemskab, som passer netop dig og dit behov. Er du allerede golfspiller og ved du, hvilket medlemskab du ønsker, kan du udfylde vores indmeldelsesblanket herunder.

Første års medlemskab

Bliv kampagnemedlem hos Lyngbygaard Golf i 2021 for kun 8.400 kr. det første år. Tilbuddet kan ikke kombineres med andre rabatter og gælder kun for spillere, som ikke tidligere har været aktivt medlem hos Lyngbygaard Golf. Er I fire spillere eller flere, der melder sig ind sammen, får I kampagneprisen i to år. Medlemskabet er ikke betinget af køb af et spillecertifikat.

8.400,-
Begyndermedlemskab

Vælger du et begynderforløb hos Lyngbygaard Golf, vil du opleve et kvalitetssikret forløb, der giver dig den rette introduktion til golfspillet og etiketten. Prisen for begynderforløbet inkluderer 3 måneders medlemskab, undervisning i golfsvinget, golfregler og lån af udstyr.

1.500,-
Junior-medlemskab

Er du under 18 år, kan du blive juniormedlem hos Lyngbygaard Golf (til udgangen af det år man fylder 18 år). Med et juniormedlemskab kan du frit benytte alle vores faciliteter og kun betale 1/4 kontingent i forhold til det pågældende års kontingent for seniorer med certifikat. Medlemskabet er ikke betinget af køb af et spillecertifikat.

2.450,-
Ynglinge-medlemskab

Er du mellem 18 og 25 år, kan du blive ynglingemedlem hos Lyngbygaard Golf (fra det år man fylder 18, til udgangen af det år man fylder 25). Med et ynglingemedlemskab kan du frit benytte alle vores faciliteter og kun betale 1/2 kontingent i forhold til det pågældende års kontingent for seniorer med certifikat. Medlemskabet er ikke betinget af køb af et spillecertifikat.

4.900,-
Senior-medlemskab

Er du over 25 år, kan du blive seniormedlem hos Lyngbygaard Golf. Med et seniormedlemskab kan du frit benytte alle vores faciliteter. Medlemskabet er ikke betinget af køb af et spillecertifikat.

9.800,-
Studie-medlemskab

Med et gyldigt studiekort kan du blive studiemedlem hos Lyngbygaard Golf. Som studiemedlem betaler du reduceret årskontingent i forhold til et normalt fuldtids kontingent, og du kan frit benytte alle vores faciliteter. Medlemskabet er ikke betinget af køb af spillecertifikat.

4.100,-
Flex-medlemskab

Som flex-medlem hos Lyngbygaard Golf kan du frit benytte vores 9-hulsbane samt alle træningsfaciliteter. Du bliver medlem af Dansk Golf Union og modtager derfor et DGU-kort, som gør det muligt at spille greenfee på de fleste golfbaner i Danmark. Som flexmedlem får du rabat på greenfee til vores 18-hulsbane på 100 kr. (kan ikke kombineres med andre rabatter). Som flexmedlem har du mulighed for at deltage i klub-i-klubben “The 9’ers”, hvor der er fokus på fællesskab, hygge og venskabelig konkurrence på golfbanen. Medlemskabet er ikke betinget af et køb af spillecertifikat.

4.500,-
Longdistance-medlemskab

Bor du mere end 40 km. fra Lyngbygaard Golf, og har du en anden golfklub som hjemmeklub, kan du blive longdistance-medlem hos Lyngbygaard Golf. Med et longdistance-medlemskab betaler du ca. halvdelen af et normalt årskontingent, og du kan frit benytte alle vores faciliteter. Medlemskabet er ikke betinget af køb af spillecertifikat.

5.500,-
Hverdag 65+

Er du over 65 år, kan du blive hverdag 65+ medlem hos Lyngbygaard Golf. Som hverdag 65+ medlem kan man frit benytte alle vores faciliteter i hverdagene, men der skal betales greenfee for spil på banen i weekender og på helligdage. Medlemskabet er ikke betinget af et køb af spillecertifikat.

7.800,-
Træningsmedlemskab

Som træningsmedlem hos Lyngbygaard Golf kan du benytte alle vores træningsfaciliteter på lige vilkår med almindelige medlemmer. Du får adgang til driving range – både overdækket og udslag fra græstee, adgang til indspilsgreens og puttegreen, fri afbenyttelse af træningsbolde, mulighed for tilkøb af trackman-medlemskab.

1.800,-
Passivt medlemskab

Medlemskabet for dig, som ikke pt. er aktiv golfspiller, men som gerne vil beholde en tilknytning til klubben.

1.000,-

Bliv medlem her

Bliv medlem her
Skal Lyngbygaard være min hjemmeklub? *
Medlemskab *
*

baner

Danmarks bedste baner

Medlemskabet giver fantastiske golfoplevelser og hyggeligt samvær med andre golfere på Danmarks bedste baner.

social-netvaerk

Socialt netværk

Medlemskabet danner rammen om et godt socialt netværk med golfspillet som det naturlige omdrejningspunkt uanset handicap.
aktivitetsprogram

Aktivitetsprogram

Klubben byder på et indholdsrigt aktivitetsprogram med faste ugedags-klubber for damer, herrer og seniorer samt løbende klubturneringer og medlemsarrangementer.

  • 18 hullers mesterskabsbane – Danmarks bedste par 3 hul
  • 9-huls-sløjfe på højt niveau
  • Banedesign af den anerkendte banearkitekt Rick Baril i samarbejde med Thomas Bjørn
  • Moderne overdækket driving range med træningsakademi
  • Dygtige trænere der bringer den nyeste teknologi i spil
  • Græstee i sæsonen 2-piece træningsbolde på træningsområdet
  • Short-game-område med to indspilsgreens og bunkers 2 store putting greens ved 1. Tee
  • Lækkert klubhus med gode omklædningsfaciliteter
  • Skøn restaurant med panoramaudsigt over banen

Hos Lyngbygaard Golf vil vi gerne give dig lidt mere, end du forventer. Vi har derfor indgået en række samarbejdsaftaler med forskellige virksomheder i Aarhus, som giver gode fordele til medlemmer hos Lyngbygaard Golf. Aftalerne spænder lige fra restaurantbesøg og rabat på køb af vin til fitnessmedlemskaber og greenfeeaftaler.

Medlemmer af 18-hulsbanen (fuldtidsmedlemmer), har adgang til alle medlemsfordele.
Medlemmer af 9-hulsbanen (fleksmedlemmer) har adgang til alle medlemsfordele bortset fra greenfee-aftalerne.

I henhold til vedtægterne skal Lyngbygaard Golf altid have skriftlig besked senest den 30. november, hvis der ønskes en ændring af medlemskabet for det følgende år.
Overskridelse af fristen accepteres ikke, ligesom man ikke kan få dele af kontingentet tilbagebetalt ved udmeldelse midt i sæsonen.

Der kan altid skiftes fra passivt til aktivt medlemskab ved at indbetale differencen.

Ændringer af medlemskab kan skriftligt gives til info@lyg.dk. I så fald har både du som medlem og vi et bevis på fremsendelsen, og at denne er sket rettidigt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 8744 1070

Det er en forudsætning for medlemskab af Lyngbygaard Golf, at kontingentet betales via PBS. Såfremt du ikke ønsker dette, kan der blive pålagt dig et gebyr på 250,- pr. opkrævning.

Er din opkrævning fra Lyngbygaard Golf på din betalingsoversigt, som du modtager fra banken/betalingsservice, er du tilmeldt PBS.

Modtager du i stedet et indbetalingskort med posten, er du endnu ikke tilmeldt PBS og skal have dette gjort.

Du skal selv betale dit indbetalingskort, indtil de fremadrettet fremgår af din betalingsoversigt.

Din adresse skal være opdateret, for at betalingsservice kan sende indbetalingskortet det rette sted. Du opdaterer din adresse i golfbox.

Har du spørgsmål til dette, er du altid velkommen til at kontakte os i sekretariatet.

Tilmelding til Betalingsservice kan gøres online ved at klikke her

Det er ikke et krav ved indmeldelse hos Lyngbygaard Golf, at man køber et spillercertifikat. Dog er der en del fordele forbundet med køb af et certifikat, så det er bestemt en overvejelse værd.

Prisen for et certifikat er kr. 35.000,- og giver dig følgende fordele:

  • Dit første år som medlem er kontingentfrit
  • Mulighed for at medtage gæster til reduceret greenfee (100 kr. i rabat på normalprisen – kan ikke kombineres med andre rabatter)
  • 10% rabat i Restauranten
  • Specialpris på leje af bagskab og golfbiler
  • Gratis lån af trolley (når ledig)
  • Mulighed for at medtage gæster i Members Time

Er du interesseret i at købe et certifikat, eller vil du gerne vide mere så kontakt os på tlf. 8744 1070.

Bliv medlem

Uanset om du er rutineret golfspiller eller helt ny i sporten, har vi et medlemskab, der passer til dig. Hos os får du smukke baner og fantastiske faciliteter, og bliver desuden en del af et godt socialt netværk med golfen som det naturlige omdrejningspunkt.