Eliteudvalgets nyhedsbrev

September 2019

Sikker oprykning for vores elitedamer

Med et sikkert 20 slags forspring ned til nummer to, sikrede vores elitedamer sig oprykning til 3. division. Oprykningsspillet er rent slagspil, og med solidt spil sikrede vi os klar førsteplads blandt de ni hold, vi var i pulje med.

Stort tillykke og sejt spillet. Vi glæder os allerede til at se hvordan det går i 3. division damer.

Eliten

August 2019

Danmarksturneringen er ved at være slut. Der bliver spillet elitegolf i herre-, dame-, senior- og veteranrækkerne. Lyngbygaard er godt repræsenteret i flere puljer. Meget positivt er det, at vores damehold sikrer sig en sikker 1. plads i deres kvalifikationspulje og nu skal spille oprykningsspil til 3. division. Det er virkelig flot efter at være startet ud som nyt hold i år, med et hold der spænder bredt, med en blanding af erfaring og nye kræfter.

Vores 1. division herre har arbejdet hårdt og haft mange intense matcher. Heldigvis blev det til en sejr over Hjørring i sidste runde. En intens match hvor flere kampe først blev afgjort på 18 hul. Vedholdende og flot spil af alle vores spillere gav os den nødvendige sejr, der betyder, at vi bliver i 1. division også til næste år. Dejligt!

Noget sværere har det været for vores herrehold i 2. og 3. division, hvor vi i begge puljer slutter sidst. Det betyder en nedrykning. Desværre. Holdene har kæmpet godt og mange matcher har været tætte, men vi har trukket det korteste strå i de afgørende momenter.

I kvalifikationsrækkerne Herre og Senior slutter begge hold som nummer 2, flot spillet. Det lykkedes ikke for veteranerne i kvalifikationsrækkerne at rykke væk fra sidstepladsen i puljen. Men det er positivt, at vi kan stille hold, og vise klubben frem i så mange forskellige rækker.

Fra eliteudvalgets side skal der lyde en stor tak til alle spillere for at yde en stor indsats for klubben. Det er meget positivt at så mange gerne vil vise Lyngbygaards farver i Danmarksturneringen og kan holde humøret oppe i både medgang og modgang. Tak for det!

Vi vil selvfølgelig også sige en STOR tak til vores elitesponsorer BankNordik, Innovator og Global Evolution, der gør det muligt.

Nu håber vi, at damerne kan trække det hele vejen, og sikre sig oprykning til næste division!

I oktober afvikler klubben i øvrigt en stor juniorelite-turnering over tre dage, og der er brug for frivillige. Læs mere om dette i juniorudvalgets nyhedsbrev, som du finder her: https://lyg.dk/nyhedsbrev-juniorudvalget

vh
Eliten

Maj 2019

Elitearbejdet var ikke muligt uden stor støtte fra klubben og elitens sponsorer. Dem vil vi i eliten gerne sige en STOR tak til for støtten. Hvis du gerne vil blive klogere på, hvorfor vores sponsorer gerne vil støtte os, så tjek denne film:

Tusind tak til vores tre sponsorer

️‍♀️️‍♂️

I weekenden starter Danmarksturneringen i golf, og vi glæder os helt vildt til at følge alle Lyngbygaards hold den kommende sæson ☀️
Inden vi tager hul på den nye sæson, skal der lyde en stor tak til de tre sponsorer, der hjælper vores elitehold med at levere de bedst mulige resultater i 2019

til BankNordik, Innovater og Global Evolution! I videoen kan du blandt andet høre lidt mere om, hvorfor de har valgt at bakke op om Lyngbygaard Elite.

Pøj pøj til alle Lyngbygaards elitehold den kommende weekend! ⛳️

Slået op af Lyngbygaard Golf i Fredag den 3. maj 2019

Vi er kommet i gang med Danmarksturneringen i alle rækker. Det er allerede spændende, og der er mange interessante matcher, der skal spilles endnu. I finder alle puljer og matcher her:

Danmarksturneringen herrer – 1. division vest – Pulje 1

Danmarksturneringen herrer – 2. division vest – Pulje 2

Danmarksturneringen herrer – 3. division vest – Pulje 5

Danmarksturneringen herrer – Kvalifikationsrækken – Pulje 23

Danmarksturneringen damer – Kvalifikationsrækken – Pulje 10

For at styrke deres spil deltager vores elitespillere også i rangliste-turneringer i andre klubber. Det kan være junior/ynglinge turneringer som Ping Masters i Odense, eller proturneringer som Made in Denmark Qualifier i Silkeborg. Ofte har vi tre – fire Lyngbygaard-elitespillere med i turneringerne, så klubben er tit flot repræsenteret rundt om i landet.

Hvis du gerne vil følge med i hvordan det går, så poster vi ofte turneringsresultater på elitens facebook side. Der er meget at følge med i, og vi får desværre ikke altid postet fra alle turneringer. Derfor er du velkommen til at dele resultater og billeder med os på vores elite facebook-side, hvis du synes vi mangler noget.

Facebook-siden finder du her:

https://da-dk.facebook.com/lyngbygaardelite/

Du er altid velkommen til at like, kommentere og dele vores opslag, så når vi længere ud med budskabet om hvad Eliten i Lyngbygaard er for en størrelse.

Vi er ved at arbejde på en række ‘blå bøger’ om vores elitespillere, så klubbens medlemmer kan se nogle ‘data’ på elitespillerne i klubben. Følg med i nyhedsbrevet og på hjemmesiden, så er der snart præsentationer af vores spillere du kan fordybe dig i.

Tak fordi du læste med. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte eliteudvalget for eksempel via mail: elite@lyg.dk

April 2019

Danmarksturneringen står for døren. Elitespillerne har været ude i de første individuelle turneringer, og er ved at forberede sig på de kommende holdturneringer. Lyngbygaard elite spiller i følgende puljer, så kan I følge med og heppe på sejre.

Puljeinddeling for Lyngbygaards hold 2019:

Danmarksturneringen herrer – 1. division vest – Pulje 1

Danmarksturneringen herrer – 2. division vest – Pulje 2

Danmarksturneringen herrer – 3. division vest – Pulje 5

Danmarksturneringen herrer – Kvalifikationsrækken – Pulje 23

Danmarksturneringen damer – Kvalifikationsrækken – Pulje 10

I eliteudvalget arbejder vi efter at få et langsigtet perspektiv ind i elitearbejdet i et forsøg på at sikre en kontinuitet af elitespillere, så Lyngbygaard Golf fortsat kan være repræsenteret i mange og i de bedste rækker i Danmarksturneringen – også i årene der kommer.

Det betyder, at vi arbejder målrettet med at få et stærkt mix af tre typer spillere, nemlig de yngre, de rutinerede og de etablerede. Derfor tilbyder vi mest træning og turneringsstøtte til de elitespillere, som har både tid og lyst til at arbejde målrettet og fokuseret med deres udvikling. På den måde fokuserer vi ressourcerne, hvor de gavner mest på den lange bane. Samtidig er det naturligvis vigtig, at vi har en stor og bred elitetrup, også af elitespillere som gerne vil deltage og bidrage til et skabe et stærkt elitemiljø og deltage i Danmarksturneringen, selv om der ikke er tid til at træne og spille individuelle turneringer på allerhøjeste niveau.

Eliten ser meget frem til de kommende dyste i Danmarksturneringen, der er ingen tvivl om at nogle af puljerne er mod stærke modstandere, så det bliver rigtigt interessante matcher der skal spilles der. God kamp allesammen!

Vel mødt på og udenfor banen!

Eliteudvalget