Deltagere:
Kurt Kristensen, Jens Bjørn Poulsen, Hanne Johannsen, Jacob Søgaard Jacobsen, Helle Møller Albrecht, John Finmann og Christian Phillip
Fraværende: Erik Hansen
Velkommen og godkendelse af dagsorden.
Dagsorden godkendt
Orientering fra Direktøren
Sportsudvalget får tildel 80 pro timer til fordeling i 2025. Der er så 220 timer tilbage, der overvejende skal gå til begyndere og medlemmer med hcp 28 og opefter.
Vi har haft en netto tilgang på 50 senior fuldtidsmedlemmer i 2024.
Der er lavet rabataftale med Holstebro Golfklub at LYG fuldtidsmedlemmer nu får 33% green fee rabat, dog minimum green fee på DKK 350,- , som med alle green fee aftaler vi har, og selvfølgelig omvendt det samme gældende for Holstebro green fee gæster på LYG.
Der bliver i 2025 indført trænings medlemskab, DGU Flex, til DKK 2750,- pr. år incl. bolde.
Der er bestilt 2 robotter til klip af fairways og forventningen, til den kommende sæson er, at alle fairways klippes dagligt, også i weekenden. Det er forhåbningen, forventningen og ambitionen men der kan altid opstå uventede situationer såsom at væksten eksploderer eller andet uventet.
Der er ansat ny første mand i Greenkeeper gaarden, da Jens har valgt at gå på deltid. I stedet har vi ansat Andreas. Andreas er 33 år og kommer senest fra Silkeborg Golfklub og inden da i Dragør Golfklub. Andreas spiller golf i sin fritid.
Orientering fra Formanden
Der var ikke noget at berette.
Rekruttering og fastholdelse
Vi vil gerne dykke ind i hvem der stopper og af hvilken årsag. Er der noget vi som klub kan gøre for at fastholde medlemmer med for eksempel højere hcp og som mangler nogle at spille med. Jacob fra bestyrelsen har fået data på boldtræk og spillede runder på medlemmer startet i perioden 2021 til 2024. Statistik viser at potentiel frafaldsgrupper er ved 2 års medlemskab.
Der har været afholdt møde i begynderudvalg, hvor der fremadrettet vil blive arbejdet på ideer og tiltag, til fastholdelse af nye medlemmer på begynderhold. Der er ønske om mere fast struktur for opstarten for begyndere.
Der informeres nærmere efterhånden som ideer ”bliver levende”.
Lyngbygaard Hjemmeside
Vi har tilbud på ny hjemmeside liggende som der arbejdes på. Tilbuddet ligger til Drift centerets godkendelse.
Budget 2025
Der arbejdes pt på Sportsudvalgets og klubbens budget for 2025 ift tilpasning.
Bestyrelsesportal
Det vil give mening at vi følger med den digitale udvikling. Vi har indhentet 2 tilbud på online bestyrelsesportal, hvor bl.a. bestyrelsens dokumenter vil ligge til rådighed samt dokumenter kan underskrives digitalt.
Bestyrelsen er enige i at vi skal igangsætte bestilling af adgang til portal og snarest tages i brug.
Generalforsamling 2025
Generalforsamling er sat til den 31. marts 2025 kl. 19:00. Der bliver sendt mail ud til samtlige medlemmer.
og fastsættelse af næste bestyrelsesmøde
Næste bestyrelsesmøde afholdes den 31. marts 2025 kl. 18:00 (forud for Generalforsamling).
Herefter afholdes igen bestyrelsesmøde den 9. april 2025 kl. 19:30